Arrangementer
De faste...
Koncerter. Stokkemarke Kirke har et stort orgel og et stort kirkerum med en god akustik. Her afholdes både rytmiske og klassiske koncerter med kirkeligt indhold.
Festgudstjeneste på Blans Havn med spillemandsmusik og junisol.
Sogneudflugt. En årlig sommertur til en ny spændende destination. Et år var vi f.eks. på besøg i Richard Winthers hus i Vindeby og derefter på rundtur i Sankt Nikolai Kirke i Nakskov. Undervejs spiser vi frokost på en kro med efterfølgende kaffetår.
Høstgudstjeneste med efterfølgende lagkage i kulturhuset. Beboerne fra Stokkemarke Plejecenter deltager, og der plejer gerne at være sang eller musik til kaffen.
Allehelgens gudstjeneste. Vi samles om at mindes dem, vi har mistet i det forgange år og der er en kop kaffe, for dem, der har lyst i våbenhuset efterfølgende.
Juletræstændingsgudstjeneste med efterfølgende juleklip i konfirmandstuen – for børn og barnlige sjæle.
Glögg og æbleskiver en søndag efter kirke i december.
Helligtrekongers fest. Vi fejrer højmessen og går efterfølgende til kaffebord med lotteri og underholdning.
Menighedsrådet
Formål: Ifølge menighedsrådsloven § 1 styres sognets kirkelige og administrative anliggender af menighedsrådet. Jævnfør § 2 i samme lov påhviler det menighedsrådet at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse.
Det årlige menighedsmøde afholdes sidst på året og er et lovpligtigt møde, hvor menighedsrådet inviterer sognet til en aften om året der gik og kirkens økonomi. Det plejer at være en hyggelig aften for alle i sognet, hvor det nødvendige forenes med det behagelige.
Menighedsrådsmøder. Den første torsdag i hver måned afholder menighedsrådet møde kl. 19.00 i konfirmandstuen. Mødet er offentligt ligesom dagsorden og referat offentliggøres på sogn.dk. Tjek sogn.dk, hvis du vil overvære det næstkommende møde, for der kan forekomme ændringer i tidspunkt, dato eller sted.