Stokkemarke_kort

Stokkemarke Urmager Butik

Vester Landevej 259

Stokkemarke_Urmager

Urmager butik og værksted
Fra fra 1903 havde urmager P. Willer Nielsen butik og værksted på adressen Vestre Landevej 259 i næsten 50 år .
Han var uddannet som urmager. Hans butik og værksted var kendt for den gode kvalitet.
Salg og reparation af vækkeure gav den største omsætning. Vækkeuret var nemlig en vigtig del af en ny konfirmeret pige eller drengs udstyr, når de skulle være tjenestefolk på gårdene.
På den til var det almindeligt at en urmager også kunne levere briller til folk.
Endvidere kunne man købe nye dele til musikinstrumenter. F.eks . violinstrenge og violinbuer.
Forretningen lukkede ved hans død.

Historoie: En slægtning - Helge Willer Nielsen spillede som violinist i et symfoniorkester i København. En anden slægtning Georg Willer Nielsen i folkemunde kaldet ”Georg urmager” boede i Abed, han var murerarbejdsmand og berømt for sit gode humør og sin våde cigarstump, der altid sad i munden.
I 1941 købte jeg for min pengegaver kr. 105, - ved min konfirmation et Omega – lommeur hos urmager Willer Nielsen.

Artikel: Henning Rasmussen

Området omkring Torvet

Sammenhænget mellem Torvet, Kultur- Beboerhuset, Stokkemarke gamle Skole, den nye skole (de store rødstens bygninger), Kirken og Hallen (bag den nye skole) er tydelig. Det er et stærkt omdrejningspunkt for byen. Derfor udgår "Spor i Landskabet" også herfra (folder om turene findes i de gule standere foran Kultur- Beboerhuset.
På "Torvet" foran Kirken (mod Vestre Landevej), har der tidliger været assyl/fattighus, og i mange år var det blot et lille grønt område. En (område-) fornyelse i 2011, giver nu rum til sammenhæng og - også for dig/jer - en mulighed for stille og roligt at nyde området fra de opstillede borde/bænke. Husk, der er både Brugs og Bager lige ved Torvet. Bageren er skråt til højre på Hovedgaden (Vestre Landevej) og Brugsen ligge få hundrede meter nede af Hovedvejen til venstre (> hvis du står på Torvet med Kirken "i ryggen").

Byen

QR-koder. Historiens enkle vej til byen.
Mange har levet i byen i en tid hvor byen både var en selvstændig kommune, og samtidig en vigtigt og driftig handelsby. Vores historiker, Henning Rasmussen, fortæller, krydre data og faktiske oplysninger med egne oplevelser og erindringer.
Vi håber du/I - som turist på gennemrejse, ny-tilflytter eller beboer med mange år i byen, vil få et historisk perspektiv, der giver flere oplevelser og glæder ved at færdes i by og område.
QR-koderne er et nyt tiltag, der skal viser steder, huse og sammenhæng i byen. Find QR-koderne på/ved husets postkasse eller på "Mejeriet", Vestre Landevej 291, her kan du se byen samlet i det historiske sammenhæng (fra sommeren 2016). Nyd samtidig "Mejeriet" - byens have.
Velkommen til by og område!