Stokkemarke_kort

Stokkemarke Smedie

Vester Landevej 257

Stokkemarke Smedie
 

Stokkemarke smedje, Vester Landevej 257
I 1902 lod andelsforeningen Stokkemarke Brugsforening bygningen opføre til byens Brugsforening, med butik og bolig i huset mod gaden, og en stor lagerbygning til korn og foderstoffer.
I 1938 flyttede forretningen til et nybyggeri andet sted, (Vester Lan-devej 239 > læs evn. mere her), og bygningen blev solgt til smedemester Jørgen Sørensen, som havde en gammel smedje på gadens modsatte side. Han fik indrettet en moderne smedje i lagerbygningen.
1942 bliver smedesvend Oskar Jørgensen bestyrer for Jørgen Sørensens enke, og i 1945 ejer af forretningen. I folkemunde ”Oskar smed”, - blev nærmest en legende. Han var en dygtig håndværker. Han fandt altid på en løsning. Når opgaven var løst var arbejdet i orden. Der var en stor kundekreds, trods en stor svaghed: Han lovede mere end han kunne holde af aftaler i praksis.
Man bar over med ham, for når han endelig kom til stedet blev han modtaget med åbne arme.
Han havde frem til 1970´erne 3 medarbejdere. Efter hans død i 1994 lukkedes smedjen!
Historie: Der var aftalt et møde hos en kunde. Da Oskar stadig ikke kom ringede konen og beklagede sig, fordi hendes mand stod ude i kulden og ventede!
Oskars svar: ”Stakkels mand, gå dog ud og giv ham en kop kaffe og et kys”.

Artikel: Henning Rasmussen

Området omkring Torvet

Sammenhænget mellem Torvet, Kultur- Beboerhuset, Stokkemarke gamle Skole, den nye skole (de store rødstens bygninger), Kirken og Hallen (bag den nye skole) er tydelig. Det er et stærkt omdrejningspunkt for byen. Derfor udgår "Spor i Landskabet" også herfra (folder om turene findes i de gule standere foran Kultur- Beboerhuset.
På "Torvet" foran Kirken (mod Vestre Landevej), har der tidliger været assyl/fattighus, og i mange år var det blot et lille grønt område. En (område-) fornyelse i 2011, giver nu rum til sammenhæng og - også for dig/jer - en mulighed for stille og roligt at nyde området fra de opstillede borde/bænke. Husk, der er både Brugs og Bager lige ved Torvet. Bageren er skråt til højre på Hovedgaden (Vestre Landevej) og Brugsen ligge få hundrede meter nede af Hovedvejen til venstre (> hvis du står på Torvet med Kirken "i ryggen").

Byen

QR-koder. Historiens enkle vej til byen.
Mange har levet i byen i en tid hvor byen både var en selvstændig kommune, og samtidig en vigtigt og driftig handelsby. Vores historiker, Henning Rasmussen, fortæller, krydre data og faktiske oplysninger med egne oplevelser og erindringer.
Vi håber du/I - som turist på gennemrejse, ny-tilflytter eller beboer med mange år i byen, vil få et historisk perspektiv, der giver flere oplevelser og glæder ved at færdes i by og område.
QR-koderne er et nyt tiltag, der skal viser steder, huse og sammenhæng i byen. Find QR-koderne på/ved husets postkasse eller på "Mejeriet", Vestre Landevej 291, her kan du se byen samlet i det historiske sammenhæng (fra sommeren 2016). Nyd samtidig "Mejeriet" - byens have.
Velkommen til by og område!