Stokkemarke Kort

Stokkemarke Forsamlingshus

 

Billedet er fra en flagdag i Stokkemarke, og har intet med det Gamle Forsamlingshus at gøre
 

Naturligvis have Stokkemarke et Forsamlingshus. Læs mere her

STOKKEMARKE FORSAMLINGSHUS i "gamle dage"

I begyndelsen af 1870-erne blev de første forsamlingshuse bygget i Danmark, og inden århundredets slutning fandtes et forsamlingshus i næsten hver eneste sogn på landet. Husene var ejet af sognets beboere i fællesskab. Samtidigt kom foredragsforeningerne, der benyttede forsamlingshusene til deres foredragsaftener. Her samledes man en halv snes gange i løbet af en vinter. Møderne havde som regel en eller flere fremmede talere fra andre landsdele. Der var altid stor tilslutning, man taler om op til 100 mødedeltagere pr. aften.
Forsamlingshuset var også mødestedet til bl. a. gymnastik, og der var almindeligvis opsat ribber ved en af gavlvæggene. Her var også foreningsballer, dilettant og husflidsudstillinger medvidere.
Til serveringen ved foreningsfesterne var ansat en vært, og det var ofte sognets kogekone. Formålet med forsamlingshuset var ikke, at det skulle være en forretning med stort overskud, der skulle blot være til husets vedligeholdelse.
Foredragsforeningerne og forsamlingshusene er af mange historikere betegnet som højskolebevægelsens modstykke til Indre Mission og deres missionshuse.
Stokkemarke har også haft et forsamlingshus. I 1889 stiftede sognets beboer foreningen ”Fremad”, som lod bygge et forsamlingshus på en grund ved Stokkemarke mose.
Huset blev bygget i træ. Hvorfor mon ikke i mursten, som var det normale andetsteds?
Jeg kender ikke svaret.I gennem årene var det så som så med vedligeholdelsen af træværket. Den sidste forsamlingshusvært var Anna Kogekone (Rasmussen) og hendes datter Stava (Gustava Rasmussen).
Selvom forsamlingshuset blev opgivet i 1937 og solgt til nedrivning,men opstod som et nyt træhus (Keldernæsvej 34), nåde jeg alligevel som 8-9- årig at være med til en række foredragsmøder i huset.
Vi sad på lange træbænke, og der var som regel hundekoldt, hvorfor vi sad med overtøjet på. Den store kakkelovn havde ikke mange chancer for opvarmning af det utætte lokale, men når sangbogen ”Tag mig med” blev taget op af lommen, og sangen steg fra mange struber, glemte jeg alt om kulden, for der var stemning og atmosfære. Jeg husker især en aften med forfatteren Morten Korch, hvor han fik forsamlingshuset til at ryste af latter med sin oplæsning på fynsk. Latteren steg endnu mere, da han ”spillede” sin monolog:” Den stærke Langelænder”. Jeg kan stadig se hans skallede isse for mig, da han viste, hvordan Langelænderen trak en tyr i land fra en tørvegrav.
Inden vi kom til forsamlingshuset, havde vi parkeret vore cykler indenfor på kirkegården vedTjennemarkelågen, da det kun var far og mor, der havde en cykellygte, hvorfor vi måtte gå resten af vejen. Vi glædede os meget til de aftener. (Artikel fra 2008)

Stokkemarke nuværende  Kultur- Beboerhus (Stokkemarke Gamle Skole) findes ved Torvet se mere her

Artikel: Henning Rasmussen

Området omkring Torvet

Sammenhænget mellem Torvet, Kultur- Beboerhuset, Stokkemarke gamle Skole, den nye skole (de store rødstens bygninger), Kirken og Hallen (bag den nye skole) er tydelig. Det er et stærkt omdrejningspunkt for byen. Derfor udgår "Spor i Landskabet" også herfra (folder om turene findes i de gule standere foran Kultur- Beboerhuset.
På "Torvet" foran Kirken (mod Vestre Landevej), har der tidliger været assyl/fattighus, og i mange år var det blot et lille grønt område. En (område-) fornyelse i 2011, giver nu rum til sammenhæng og - også for dig/jer - en mulighed for stille og roligt at nyde området fra de opstillede borde/bænke. Husk, der er både Brugs og Bager lige ved Torvet. Bageren er skråt til højre på Hovedgaden (Vestre Landevej) og Brugsen ligge få hundrede meter nede af Hovedvejen til venstre (> hvis du står på Torvet med Kirken "i ryggen").

Byen

QR-koder. Historiens enkle vej til byen.
Mange har levet i byen i en tid hvor byen både var en selvstændig kommune, og samtidig en vigtigt og driftig handelsby. Vores historiker, Henning Rasmussen, fortæller, krydre data og faktiske oplysninger med egne oplevelser og erindringer.
Vi håber du/I - som turist på gennemrejse, ny-tilflytter eller beboer med mange år i byen, vil få et historisk perspektiv, der giver flere oplevelser og glæder ved at færdes i by og område.
QR-koderne er et nyt tiltag, der skal viser steder, huse og sammenhæng i byen. Find QR-koderne på/ved husets postkasse eller på "Mejeriet", Vestre Landevej 291, her kan du se byen samlet i det historiske sammenhæng (fra sommeren 2016). Nyd samtidig "Mejeriet" - byens have.
Velkommen til by og område!